Dette var en del af mit skoleforløb på arkitektskolen i Århus. Inden den nuværende studieordning tiltrådt, fandes de såkaldte Januar Kursus - et mulighed for de studerende til at prøve kræfter med nogle lidt andre projekter end dem som man normalt arbejder med. Her var jeg så heldig at være blandt de 8 deltagere der nu var plads til på kurset "Virtuel Scenografi"
Selve projektet var beskrevet som et mix mellem at arbejde med en virtuel scenografi (CGI) og noget skuespil. Jeg tog chancen og meldte mig til, en af grundene var også fordi det forgik på CAVI (The Centre for Advanced Visualization and Interaction) - et super nørded sted med bluescreen rum, 3d panorama biograf og nogle heftige computere som kan rendere en 3d verden i realtime. Mit foregående semester sluttede desværre først en uge inde i forløbet, men heldigvis var de ikke nået så langt i forløbet. Hele projektet gik i alt sin enkelthed ud på, at lave en kort film på under 3 min (mere regnede han ikke med vi kunne nå), så den første uge gik for de andre vedkommende med at lave storyboards. Jeg kom ind i en gruppe bestående af to udvekslingsstudenter fra Frankrig, hvor den ene ikke talte særligt godt engelsk og anden slet ikke kunne tale det. De kommende 2 uger skulle så gå med at modellere, animere osv. Men da der kun var en computer der kunne bruges til det, som samtidig skulle bruges hver gang der var fremvisning af stedet, var det ret begrænset med tid - anyways, vi fandt ud af, at det var muligt at modellere i max og så eksportere via VRML97 formatet til deres maskine. Da jeg var den eneste som egentlig kunne bruge 3ds max en lille smule, endte vi med at være ret presset tidsmæssigt. Så ud fra de storyboard, fandt de nogle texture på nettet og så sad vi sammen og modelleret rummene op. Desværre viste det sig, at texturene ikke frivilligt ville med over, og ligeledes var der en masse problemer med at få det til at virke, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på. I forhold til normal bluescreen teknologi, kan man via deres supercomputere, gå rundt med det fysiske kamera i ens 3dmodel, hvor computerne så beregner vinkler og key'er ens person ind i modellen.
Men alt i alt et sjovt projekt, og vi endte også med en film, som både vores lærere og vi selv var tilfredse med. Her er nogle renders af de rum vi brugte, desværre var det ret begrænset hvor mangle objekter vi kunne have og ligeledes var textur størrelsen et stort problem - Vi endte med at måtte "bake" texturene og så gemme dem i en lowres bitmap, som så blev smækket på objekterne. Så vidt jeg husker ramte vi grænsen ved 500kb, men det var selfølgelig også et sammenspil mellem antal polygoner - men rummene blev nød til at være i en vis skala, hvis det med kameraet skulle fungere.
Et par billeder fra filmens første lokation. Et ganske almindeligt drengeværelse.
En kloak...enhver film med respekt for sig selv, skal mindst have en scene i en mørk og slimet kloak. ;-)
En scene som desværre ikke nåede at blive brugt pga. tidspres, men synes nu alligevel den fortjener at blive vist i forbindelse med projektet
Den sidste scene i forløbet.
Plottet i filmen er ret klassisk. Den handler kort og godt om en person som bliver suget ind i et computerspil, hvorefter han skal klare nogle opgaver for at komme videre i forløbet. I sidste bane, bliver han stillet over for en svær opgave og fejler. Filmen afsluttes med at man ser ham tilbage på sit værelse sidden i hans stol, om han så bare drømte eller i virkeligheden er død, er op til den enkelte selv at vurdere.
Her kommer lige et par screenshots fra den endelige film - håber i synes om det.
