Tankerne omkring / opbygningen :
Selve billedets titel er måske en smule misvisende, men grunden hertil er, at min første tanke omkring energi var strøm/lyn, og derfor overvejede jeg at lave en 'tesla coil'. Jeg begyndte så småt at søge lidt rundt på nettet efter reference billeder og indså hurtigt at det ville blive et småkedeligt billed (ihvertfald det jeg havde i tankerne) - min efterfølgende tanke gik på herefter at skabe en kæmpe fabrik, hvor en masse maskiner genererede strøm til at lade min 'tesla coil' op. Jeg begyndte igen at søge lidt rundt og faldt over et billed fra en gammel fabrik i Chicago. Der stod en masse dampmaskiner på række og så meget monstrøse ud.
Jeg begyndte så småt at modellere grundmaskinen op fra dette billede, samtidig med, jeg tænkte over, hvordan omgivelserne skulle se ud. Herudover søgte jeg videre efter nogle andre reference billeder til nogle forskellige dampmaskiner.
Her faldt jeg så over en dampmaskine fra 1867. Den havde været hovedattraktionen ved en amerikansk udstilling ved navn Centennial Exhibition. Det var en Corliss Steam Engine. Jeg blev så fasineret af denne kæmpe maskine, at jeg bare måtte lave den til hovedpunktet i mit billede. (akkurat ligesom den havde været til udstillingen)
For at skabe en helhed over billedet, måtte omgivelserne også være tidsmæssigt tilsvarende, og da jeg som arkitektstuderende talrige gange har hørt om Joseph Paxtons Crystal Palace, måtte bygningen være et kæmpe glashus fyldt med en fri konstruktion til at bære det hele.
Skitse :
Da jeg så småt var igang med at modellere den første dampmaskine, satte jeg mig sideløbende til at skitsere lidt på, hvordan strukturen i billedet skulle være....Her undskylder jeg for mine usandsynlige dårlige evner til at tegne i hånden - en ting jeg må lære med tiden.
Mindre detaljer :
Billedet opstod så småt, men hen af vejen blev det lidt tomt, så derfor måtte jeg tilføje nogle småting, for at pebbe billedet en smule op
Her opstod zeppelineren og uret. Zeppelineren kom sig af, at jeg havde været i biografen og se "Sky Captain and the World of Tomorrow", og de her brugte den drøm man i gamle dage havde omkring zeppelineren. Oprindeligt havde man i tankerne, da man byggede Empire State Building, at man skulle kunne ankomme i en zeppeliner, så for at smide nogle gamle drømme ind i billedet, måtte det jo blive sådan en. Uret var næsten obligatorsik, så de arbejdende kunne se, hvornår de fik fri.
...og en kran til at løfte tunge ting og sager ;-)
Texture :
Jeg begyndte så småt at lege med textur delen, men billedet fik aldrig rigtig den fremtoning, jeg ønskede. Så jeg begyndte at kigge nærmere på alle de referencebilleder jeg havde fundet, og alle var i sort/hvid, ligeledes en smule grynet at se på. Jeg begyndte at lege lidt i photoshop med nogle af mine tidlige renders, og efter nogle forsøg med lidt gråtoner, glow og lidt gryn, faldt det hele på plads.
Jeg fandt ud af, at med det glow filter jeg brugte, spillede den hvide farve en stor rolle for, hvor meget glow der kom på - dette ændrede den måde, hvorpå jeg pålagde mine texture. Jeg forsøgte at give de ting, jeg gerne ville have til at fremstå i billedet en meget lys farve - hvilket gjorde, at billedet uden et photoshop filter virker meget forkert. Til gengæld fik det den ønskede effekt i, så jeg var glad. Dette forklarer også, hvorfor mine renders af mine objekter virker meget døde og urealistiske. Det eneste de fleste objekter har fået, er lidt raytraced reflections for at afspejle metal, og gangstierne på maskinerne har fået noget cutout, således at man kan se igennem fladen, og så de kaster nogle spændende skygger.
Lyssætning :
Lyssætningen i billedet er knap så spændende. I alt sin enkelthed består den af et skylight for at skabe GI, og en enkelt free direct med raytraced shadows. For at skyggerne fra glaskonstruktionen ikke overtog billedet, satte jeg en decay (inverse square) på min free direct for at bløde det en smule op. Det tog også en del forsøg for at ramme den fine grænse hvor skyggerne ikke forsvandt i mit glowfilter og samtidig ikke var alt for markante.
Lidt info om scenen :
Grundstørrelsen på min plade, hvorpå det hele er bygget er 100x100 meter. Alt er holdt i forholdsvis sande mål således, at jeg har mulighed for at genbruge mine modeller, hvis det engang skulle være nødvendigt. For at skabe et realistisk skalaforhold har jeg holdt mig indenfor den såkaldte trappeformel, man bruger i byggeindstrien. Så min stigning mellem hvert trin er på 18 cm og hver trinflade er 28 cm, dette er med til at beholde illusionen omkring scenens størrelsesforhold.
Scenen består (ifølge maxs egen summary info) af 1238990 Verticies og 1624907 faces.
På grund af scenens størrelse, blev jeg hurtigt nød til at begynde at arbejde i layers - noget jeg ikke har gjort så meget i før, men efter dette billede vil jeg klart bruge det i fremtiden. Der er kun fordele specielt når man arbejder med så stor en scene. Det giver en mulighed for at hide enkelte objekter og stadig arbejde flydende med hele scenen. Det eneste jeg havde problemer med, var selve strukturen omkring glastaget. Denne består ligeledes af et plane på 100x100 meter, hvor det så er opdelt i 200x200 segmenter for at give en størrelse på 0,5*0,5 meter per glasstykke. Selvom dette nok er urealistisk for tiden (sidst i 1800-tallet) blev dette en nødvendighed, da den simpelthen blev for tung at arbejde med - samtidig så det heller ikke så godt ud. Men for at få den ønskede realistiske skyggeeffekt fra strukturen, blev jeg nødt til at have den - dette bevirkede også at filstørrelsen blev ret stor (ca 100 mb). I sidste ende måtte jeg også sætte den til at "Display as Box" for, at scenen ikke gik ned, når jeg lagde en bend modifier på. Ved at lave dette billed, har jeg fået en god idé om, hvor grænsen går i max, men samtidig har jeg næsten ikke oplevet at den gik ned, så hvis man er en smule realistisk omkring, hvad man beder den om, undgår man nemt at den går ned.
det endelige billede :
Klik her for en wire (åbner i et nyt vindue)